Om klubben

Kollund Roklub blev grundlagt den 7. april 1987 af Horst Jensen. Idet det var meget svært at finde et klubhus tæt på vandet, hvor bådene også kunne opbevares, blev det første værested en kostald i Rønshoved, hvorfra bådene blev fragtet ned til vandet ved hjælp af en traktor. Sidenhen flyttede klubben til et parcelhus på Molevej. Her blev bådene opbevaret i en carport og flere steder i byen. Endelig i 2003 fik klubben og de 2 øvrige vandsportsklubber overdraget den gamle molebygning, idet spritbådssejladsen mellem Kollund og Flensborg stoppede. Vi gik i gang med en omfattende restaurering af bygningen. Det tog os 3 år, men vi har så idag et rigtigt dejligt klubhus og en bådehal med plads til alle bådene. Klubben har idag ca. 90 medlemmer.